HorsePro Unique - 20 kg
HorsePro Unique – 20 kg er en lækker müsli udviklet til avlshopper, hingste, fravænnede føl, ungheste og rideheste.
Blandingen udmærker sig ved et højt proteinindhold med essentielle aminosyrer, der imødekommer behovet for vækst, diegivning og muskelsætning.
Proteinkilderne er primært sojaskrå, maltpiller og grønne ærteflager.
Samtidigt sikrer et højt indhold af vitaminer og mineraler, at hesten dækkes ind med de nødvendige næringsstoffer uden store daglige fodermængder.
HorsePro Unique er kornfri og har lavt indhold af sukker (6,5%) og stivelse (10,3%), hvilket modvirker vækstforstyrrelser hos unge heste.
Blandingen er også velegnet til sportsheste, der har behov for højt proteinindhold til muskelopbygning, men som ikke tåler store mængder sukker og stivelse.
Foderet er tilsat Agrimos og Levucell SC Titan, som understøtter et sundt tarmmiljø og fordøjelse.
Agrimos fjerner uønskede bakterier, mens Levucell har en probiotisk effekt og kan øge kvaliteten af råmælken ved at hæve antistofindholdet.
Derudover er blandingen tilsat urter som rosmarin, bukkehorn, mynte og brændenælde samt drue- og olivenkvas, der er rige på antioxidanter.
Urterne og de grønne ærteflager giver foderet en særlig velsmagende karakter.
Sammensætning:
Sojaskaller, maltpiller, ærteflager, sojaskråfoder, klidpiller, roepiller, vegetabilsk olie, calciumcarbonat (kridt), lucernehø, grønpiller, monocalciumfosfat, roemelasse, natriumklorid, hørfrø, ølgær, vitaminforblanding, magnesiumoxyd, urteblanding, biotin vit. 1000, Agrimos, Levucell SC Titan
Næringsindhold pr. kg:
0,89 FE, 15,5% råprotein, 11,9% ford. råprotein, 8% råfedt, 8,49 g lysin, 2,11 g methionin, 10,3% stivelse, 6,5% sukker
Fodervejledning:
HorsePro foderblandinger skal altid anvendes sammen med grovfoder (hø eller wrap) af god kvalitet.
Minimum 1,75 kg grovfoder pr. 100 kg hest anbefales.
Fodermængden bør tilpasses hestens foderstand og trivsel.
Husk altid fri adgang til saltsten.
Vejledende fodermængder pr. dag:
Vedligehold: 200 g/100 kg hest
Let arbejde: 250 g/100 kg hest
Moderat arbejde: 300 g/100 kg hest
Ungheste og avlshopper:
Plage fodres efter forventet fuldvoksen vægt.
Inden fravænning anbefales det at give føllet en mængde svarende til halvdelen eller op til den fulde mængde ved 6 mdr., så føllet er tilvænnet foderet.
Avlshopper og plage kan suppleres med HorsePro Fiber efter behov/huld (Fiber kan udfodres tørt op til 100 g pr. 100 kg hest – ved større mængder opblødt).